JOHANNE LUISE HEIBERG (1812–1890)

Nord for København ligger den gamle forlystelsespark Dyrehavsbakken. Her har man siden 1583 kunnet fornøje sig med gøgl, revy og anden underholdning, og her havde Johanne Luises mor et traktørsted. Den lille pige blev født i 1812 på det fattige Nørrebro i København, og hendes forældre tilhørte hovedstadens underklasse. Hendes far var tysk indvandrer og katolik, mens hendes mor var jøde, så ikke alene fattigdom, men også social udstødelse satte sit tydelige præg på barndomsårene.

Da Johanne Luise var otte år gammel, vendte lykken, idet man fik øje på hendes skuespiltalent under en optræden på Dyrehavsbakken, og hun kom på Det Kongelige Teaters Balletskole. Livet på balletskolen var hårdt og kendetegnet ved gammeldags pædagogik, men efter nogle år begyndte Johanne Luise Heiberg sine studier ved skuespilafdelingen på Det Kongelige Teater under instruktøren og teaterchefen Johan Ludvig Heiberg, som hun senere giftede sig med. De to blev ét i 1831, og gennem sit ægteskab blev Johanne Luise Heiberg fortrolig med det borgerlige og intellektuelle liv i København.

Hovedstadens spidser mødtes ofte i det Heibergske hjem, men holdt ellers gerne arbejderliv og selskabsliv adskilt. Anderledes stod det til på landet blandt datidens bønder, hvor traditioner og årstidernes fester forenede arbejde og fornøjelse. To gode eksempler herpå var sensommerens høstfester og forsommerens sankthansaftal. Samfundslagene på land og i byen forblev dog mange årtier frem, men med enevældens afskaffelse i 1849 bevægede Danmark sig mod demokrati og ligestilling.

Den 5. juni 1849 blev den første danske grundlov underskrevet. Johanne Luise Heibergs veninde og svigermor – Thomasine Gyllembourg – opfattede kvinders selvbevidsthed som et udtryk for mangel på dannelse og mente, at kvinders styrke var at finde i det private og følelsesmæssige rum frem for i det offentlige.