Unge i Danmark [1] FÅR relativt gode muligheder for at flytte tidligt hjemmefra, fordi de [2] HAVE . SU, hvis de tager en uddannelse.
Selv om der [3] ER boligmangel i de større byer som København og Århus, [4] FÅR de fleste unge noget at bo i før eller siden.
Hvis de [5] BLIVE studerende, kan de søge om at [6] FÅ et kollegieværelse.
Men der [7] ER ofte lang venteliste til kollegier, og så kan man [8] BLIVE nødt til at leje et værelse privat, og det [9] ER ofte dyrt.
Men mange unge [10] FÅR tidligt deres egen lejlighed, især hvis de [11] HAR gode netværk.
Nogle køber en andelslejlighed, som de kan [12] FÅ lån til i banken.
Der [13] ER også mange forældre, der køber en lille lejlighed, som de lejer ud til deres barn, det såkaldte forældrekøb, hvor forældrene oven i købet [14] FÅR en skattefordel.
Forældrene kan nemlig tage et lån i deres hus, hvis de [15] HAR friværdi i huset, dvs. hvis huset [16] BLIVER mere værd, end de skylder i det.
På den måde kan mange unge [17] FÅ en lejlighed at bo i, selv om de ikke selv [18] HAR råd til at købe én.
Så mange unge flytter hjemmefra, allerede når de [19] BLIVER 19-20 år.
Når man bor alene, [20] ER der mange ting, man selv skal sørge for som regninger, forsikring, rengøring, indkøb og madlavning.
Det betyder nok, at de unge [21] BLIVER ansvarlige og selvstændige tidligere, end hvis de var blevet boende hjemme.
På den anden side kan man sige, at danske unge [22] HAR en længere ungdomstilværelse end nogensinde før.
For der [23] ER mange, der tager en lang uddannelse, og der [24] ER flere og flere.
Mange vil også gerne [25] FÅ et sabbatår efter gymnasiet – de [26] BLIVER måske trætte af at gå i skole eller [27] ER bare lyst til at prøve noget andet.
Der [28] ER også mange studerende, der forlænger deres uddannelse, fordi de på et tidspunkt [29] FÅR et studenterjob.
Ved at [30] HAVE et studierelevant studenterjob [31] HAR de studerende nyttig erfaring og dermed bedre chancer for at [32] FÅR et godt arbejde, når de [33] BLIVER færdige med uddannelsen.
Der [34] ER også nogle, der [35] HAR barn i løbet af studietiden eller tager et frisemester til at rejse i og [36] FÅR en tiltrængt pause fra studierne.
Så det [37] ER ret almindeligt først at komme rigtigt ud på arbejdsmarkedet, når man [38] BLIVER sidst i tyverne.
Det [39] ER dog ikke alle unge, der nogensinde [40] FÅR en uddannelse.
Cirka 20 % af de unge [41] HAR aldrig anden uddannelse end folkeskolen eller gymnasiet.
Men det ser ud til, at det [42] BLIVER en generel tendens for alle grupper unge, at de venter længere med at gifte sig og [43] HAVE børn.
I 2009 [44] VAR gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29 år, mens den [45] VAR 24,6 i 1980.