Lad os tale om Grønland om 20 dage

'Lad os tale om Grønland om 20 dage': Er truslen vokset de seneste døgn?
Der er bestemt grund til bekymring, men vi skal stoppe med at sammenligne æbler og pærer, siger podcastvært.

Grønlænderne er bekymrede. USA har ikke sluppet idéen om kontrol over Grønland, og weekendens historier fra Venezuala gør ikke frygten mindre, siger Masaana Egede. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Han ville egentlig helst ikke tale om det. Journalisterne burde i stedet have spurgt ind til Venezuela, Rusland og Ukraine.
Men alligevel blev Grønland igen, igen omtalt af den amerikanske præsident Trump, da han sent i aftes svarede på journalisternes spørgsmål ombord på Air Force One.
 - Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage, lød det fra præsidenten.
Hvorfor lige præcis de to måneder og de 20 dage nævnes, er indtil videre uklart for de fleste.
Trump ville ikke tale om Grønland. Men så alligevel...

I weekenden angreb USA Venezuela og tog landets præsident, Nicolás Maduro, og hans kone til fange. Kort efter lagde Katie Miller, der er hustru til Trump-rådgiveren Stephen Miller, et opslag på X. "Snart" står der på et billede af Grønland indhyllet i det amerikanske flag.
Så banker USA for alvor på grønlændernes dør snart?
Ikke hvis man spørger Martin Breum, journalist og vært på podcasten 'Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis'. For "vi skal huske på, at der altså er kæmpe forskel på Venezuela og Grønland".
- Det er stadig sådan, at Grønland er en del af det danske kongerige, som er en del af Nato. Der er ikke, og der har ikke endnu været tilløb til, at Donald Trump taler om militære operationer i Grønland, siger Martin Breum.

Grønland hører til det danske kongerige, og amerikanerne "har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i rigsfællesskabet", siger statsminister Mette Frederiksen (S).

'Frygteligt politisk dyrt'
Men Martin Breum, det er jo ikke en enkelt bemærkning, der er faldet fra Trump. Han har også sagt, at han ikke vil afvise at bruge militær magt i Grønland, men du siger alligevel, at man ikke skal være så bekymret?
- Jeg siger bestemt ikke, at man ikke skal være bekymret. Jeg synes, man skal være dybt bekymret, og man skal gøre alt, hvad man kan for at gøre det klart for amerikanerne, at Grønland er en helt anderledes situation end Venezuela, siger Breum.
- Når han bliver spurgt, så udelukker han ikke militær magt, men han har ikke selv antydet, at det er den vej, det går.
Martin Breum hæfter sig samtidig ved, at man fra amerikansk side har udpeget Jeff Landry som USA's særlige udsending i Grønland. Det lægger mere op til dialog og diplomati end til voldelig invasion, mener Breum.
Ifølge podcastværten vil det samtidig være "frygteligt politisk dyrt" for USA at gå ind i Grønland med militær magt. Både i EU-regi, hvor det vil "medføre seriøse protester", men også blandt Trumps allierede i republikanske kredse, hvor et sådant træk trods alt vil ses som for vidtgående.

Opslaget fra Katie Miller. (Foto: © Katie Miller, X)

Modsvar til viralt opslag
Siden Katie Miller lagde sit opslag på X med Grønland dækket af stjerner og striber, er et modsvar gået viralt i Grønland. Kortet er det samme, men i stedet for det amerikanske flag, er det det grønlandske flag, der dækker kortet.
- Det florerer overalt online og på alle sociale medier, fortæller Masaana Egede, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på det grønlandske medie Sermitsiaq. 
For det grønlandske folk "bryder sig absolut ikke om den her tilgang", siger Masaane Egede.
Billedet fra Katie Miller kommer i halen af, at USA har angrebet i Venezuela. Skaber det en yderligere bekymring?
- Det gør det absolut, siger chefredaktøren, der ligesom Martin Breum i samme åndedrag understreger, at situationen i Venezuela og situationen i Grønland er meget forskellige.
Men når det er sagt, så er grønlænderne alligevel bekymrede, når de ser, hvordan USA gik ind i Venezuela. Uden forhandling, uden diplomati og uden respekt for international lov. 
- Det tyder jo på, at der ikke er nogle grænser, og det bekymrer selvfølgelig både borgere og politikere i Grønland.