Grønland midt i verden

Derfor spillede den store ø en nøglerolle i to historiske konflikter – og vil måske snart gøre det igen.

Fra Beijing til Washington er Grønland i de seneste år kommet højt på dagsordenen.
Smeltende is i Arktis og dårlig stemning mellem to af verdens stormagter har gjort Rigsfællesskabets største land yderst aktuelt - igen
Det er nemlig langtfra første gang, at Grønland spiller en strategisk vigtig rolle på verdensscenen. Sådan var det også under både Anden verdenskrig og Den kolde krig.

Men hvorfor har det kolde land mod nord været så vigtigt både før – og nu igen i dag?
Faktisk kan svaret koges ned til tre ting:
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.
Det forklarer historiker og lektor Rasmus Dahlberg fra Center for Arktiske Studier ved Forsvarsakademiet:
- Grønland har flere gange rent geografisk befundet sig lige midt i nogle af verdenshistoriens allerstørste begivenheder. Derfor har øen også flere gange fået en ekstremt vigtig rolle i de begivenheder.

Hvis vi kigger på et typisk vestligt verdenskort, er det dog ikke umiddelbart tydeligt, hvorfor Grønlands beliggenhed skulle være så interessant for verdens stormagter.
Det ligger sådan lidt oppe i toppen af kortet og hygger sig langt væk fra alting.
Men hvis vi for en stund ændrer vores kort her fra at være fladt, til at blive en globus…
… bliver vigtigheden af landets placering pludseligt tydelig.
Den store ø ligger nemlig placeret lige midt imellem USA på den ene side – og Europa og Rusland på den anden side.
En placering, som på grund af især to verdenshistoriske begivenheder har været yderst vigtig.

Anden verdenskrig
Første gang var da en herre ved navn Adolf Hitler besluttede sig for at starte endnu en verdenskrig.
De allierede havde nemlig brug for at kunne få amerikanske bombefly transporteret frem til den europæiske slagmark på den anden side af Atlanterhavet. En tur på over 4.000 kilometer.
Men de fleste flyvemaskiner kunne dengang ikke flyve særligt langt, og havde derfor brug for at kunne mellemlande på vejen.
Her var Grønland perfekt.
Landets placering midt i det hele gjorde det oplagt som en del af en kæde af mellemlandingsstationer – eller såkaldte stepping-stones.
USA var derfor meget interesserede i at lave en aftale med Danmark om at bygge luftbaser i Grønland.
Men fordi Danmark var besat af tyskerne, og den danske regering havde en samarbejdspolitik med nazisterne, var dette ikke reelt en mulighed.
Derfor indgik amerikanerne i stedet en aftale om bygning af baser med den danske diplomat Henrik Kauffmann, der opholdt sig i Washington, og som erklærede sig selv som den eneste ’frie’ repræsentant for kongeriget Danmark.
Aftalen gik kort sagt ud på, at amerikanerne, mens Danmark var besat, skulle forsvare Grønland og holde grønlænderne forsynet med varer.
Til gengæld fik USA lov til at bygge baser.
Og det gjorde de i stor stil. Hele 14 forskellige baser blev anlagt i løbet af Anden Verdenskrig.
Ikke mindst var luftbasen i Narsarsuaq på Grønlands sydspids vigtig. På sit højdepunkt arbejdede der over 4.000 amerikanere, og det anslås, at 10.000 fly under krigen mellemlandede på basen undervejs mellem Europa og USA.

Et alternativ til stepping-stone strategien var at sejle flyvemaskinerne over Atlanterhavet. Men det var både upraktisk, langsomt – og ikke mindst ekstremt farligt.
For under vandet lurede nazisternes usynlige dødsmaskiner.
De tyske ubåde var nemlig især i begyndelsen af krigen uhyggeligt effektive, og næsten umulige at sætte en stopper for.
Især gik det hårdt ud over forsyningsruterne over Atlanterhavet fra USA til Storbritannien. Forsyningsruter der bogstaveligt talt var livsvigtige.
- USA var den industrigigant, der skulle til for at holde Europa forsynet under krigen. Derfor var forsyningerne over Atlanterhavet simpelthen bare en livsåre. Det vidste Hitler godt, forklarer Rasmus Dahlberg.
I løbet af krigen fik tyske ubåde i alt ram på omkring 3.000 allierede skibe – med voldsomme dødstal til følge.
Også omkring 1.900 danske, grønlandske, færøske, og islandske søfolk mistede livet – ikke mindst på Atlanterhavet.

Men tabene på Atlanterhavet kunne have været langt højere, hvis ikke de allierede havde haft kontrol over Grønland.
Den store ø blev nemlig brugt som en del af en lang forsvarskæde, der gjorde det langt sværere for nazisternes ubåde og krigsskibe overhovedet at komme ud i Atlanterhavet.
Forsvarskæden dækkede ‘hullet’ mellem Greenland, Iceland og United Kingdom, og blev derfor navngivet ’The GIUK-gap’.
Det var reelt tyskernes eneste vej ud i Atlanterhavet, fordi Den engelske kanal var for smal og lavvandet.
Og selvom den over 1.500 kilometer lange strækning fra Grønland til Storbritannien var svær at lukke helt af, var strategien en markant succes.
Blandt andet var de allieredes fly af typen Short Sunderland yderst effektive mod de tyske ubåde.
- Det havde kæmpestor betydning for de allieredes langsigtede evne til at føre krig, at man kunne holde de her konvojsejladser i live og begrænse deres tab, fortæller Rasmus Dahlberg.

De allieredes kontrol over Grønland var under Anden verdenskrig også vigtig på grund af en række små vejrstationer, der lå spredt ud over den store ø.
Kender man vejret på Grønland, kan man nemlig med forholdsvis stor sikkerhed forudsige vejret i Europa – og dermed bedre planlægge sine missioner.
- Vejret er fuldstændig fundamentalt for at kunne gennemføre militære operationer. For eksempel afhang hele D-dag jo af en meteorologisk forudsigelse. Det var simpelthen sådan, at nogle af landgangsfartøjerne ikke ville kunne sejle, hvis bølgehøjden oversteg 50 centimeter, og så ville man skulle aflyse D-dag. Det er helt nede i sådan noget lavpraktisk noget, forklarer Rasmus Dahlberg.
Nazisterne var udmærket klar over fordelen i at få vejrmeldinger fra Grønland. Derfor forsøgte de også flere gange at opstille deres egne hemmelige vejrstationer.
Dette prøvede forløberen til Sirius-patruljen dog at forhindre. Patruljen hed dengang ’Den nordøstgrønlandske slædepatrulje’ og bestod kun af lidt over 10 mand, der ved flere lejligheder opsporede og ødelagde de tyske vejrstationer.
Enkelte gange kom det også til ildkamp og dødsfald i det, der senere blev omtalt som ’Vejrkrigen på Grønland’ og også er blevet kaldt ’verdens mindste krig’.
Men til trods for det lille omfang, var bidraget til den endelige allierede sejr alligevel markant.
- Vejrmeldingerne var bare enormt vigtige dengang. Selv for en moderne militærmaskine er det stadig en meget væsentlig faktor, fortæller Rasmus Dahlberg.