Grønland midt i verden - part 3

En ny nøglerolle?
For inden for de seneste 10-15 år er Grønland igen kommet på dagsordenen blandt verdens stormagter - og igen skyldes opmærksomheden Grønlands geografiske beliggenhed.
Isen i Arktis er nemlig ved at være smeltet så meget, at det er blevet markant nemmere at foretage sig flere forskellige yderst lukrative aktiviteter i området.
For det første bliver det nemmere at lede efter for eksempel olie, gas og mineraler.
Derfor er der lige nu også en stor debat i gang om, hvem der egentlig ejer hvilke områder i Arktis.
- Der ligger potentielt meget store mængder olie og andre ressourcer i den grønlandske og arktiske undergrund. Derfor er der også lige nu diskussioner i gang om kontinentalsokkel-delingen omkring nordpolen, fordi det ligesom vi ser i tv-serien ’Borgen’ er yderst relevant, hvis man nu pludseligt skulle finde store forekomster, forklarer Rasmus Dahlberg.
Estimater fra Det amerikanske geologiske institut USGS lyder, at op mod 13 procent af verdens uopdagede olie, findes i Arktis.
Det svarer til omkring 90 milliarder tønder, der i skrivende stund har en værdi af omkring 70.000 milliarder kroner.

Den smeltende is betyder også, at en række helt nye, og ofte mærkbart kortere internationale sejlruter er ved at blive isfri nok til, at det kan betale sig at benytte dem.
En normal sejlrute fra Holland til Japan går via sydpassagen gennem Middelhavet og Suez-kanalen.
Men ved at sejle via en isfri nordøstpassage, forkortes ruten med cirka 30 procent.
Så sent som i 2018 sejlede danske Maersk deres første containerskib igennem netop denne passage.
Langt størstedelen af verdens varer transporteres med containerskibe internationalt, og handlen er en multi-milliard forretning.

Dermed bliver det pludseligt forståeligt, hvorfor de nye kortere ruter er attraktive for en lang række lande.
- En afsmeltning af Arktis vil ændre fundamentalt på verdenshandlen, og kan få den samme betydning som Panama-kanalen og Suez-kanalen fik i slutningen af 1800-tallet - simpelthen fordi de nye ruter ofte vil være kortere og dermed billigere, forklarer Rasmus Dahlberg.

Konfliktzone Grønland?
Men med de mange nye økonomiske interesser kommer også potentialet for sikkerhedspolitiske problemer, forklarer Rasmus Dahlberg:
- Både Kina, Rusland, USA og flere andre både store og små lande har inden for de seneste fem til ti år virkelig fået øjnene op for Grønland og Arktis. Det er ved at udvikle sig til et økonomisk yderst interessant område. Derfor er der også risiko for, at det kan blive et sikkerhedspolitisk farligt område.
Desuden vækker Ruslands aggressive fremfærd over for deres naboer i de seneste år også bekymring, da netop Rusland sidder på størstedelen af Arktis.
De har i de seneste år også bygget flere baser og afholdt store militære øvelser i området.
USA og flere andre lande har ligeledes i de seneste år øget deres militære aktiviteter.
- Ikke mindst siden Rusland annekterede Krim fra Ukraine i 2014 er der sket en voksende stormagtsrivalisering deroppe. Man frygter simpelthen, at det skal blive et brændpunkt, pointerer Rasmus Dahlberg.

Men præcis, hvor situationen i Grønland og i Arktis er på vej hen, er endnu uvist.
Det er dog sandsynligt, at det langtfra er sidste gang, at Grønland spiller en vigtig rolle i nogle af verdenshistoriens store begivenheder.