Januar puster sin rastløse vilje

Januar puster sin rastløse vilje
Over isen på sø og fjord
Rådvild og sær som en splittet familie
Mågernes skrig i vemodigt kor
Trængt op er hvert væsen i kuldens krog
Med mørkets logik og på vinterens sprog

Januar er som en løgn man vil glemme
Lange brætspil du aldrig vandt
Sange som synges med rystende stemme
Flettede hjerter med flossede kant
Et år bliver en fortid, forladt og brugt
Et ødelagt bord, der engang var smukt

Januar holder en handske i hånden
Trækker vejret så dybt og træt
Røgringe danser i menneskeånden
Som en uvirkelig cigaret
Vi hoster, vi nyser, vi har så ondt
Mens sommerens genfærd går rastløst rundt

Januar vinker og drager fra landet
Istap glimter som lys fra tag
Fjorden den fryser, så går vi på vandet
Natten bli’r kortere dag for dag
For foråret findes, og alt kan ske
Når blomsterne vågner i smeltet sne