Regeringen

Danmark bliver [ 1 ] af en regering. Men hvad er en regering [ 2 ] for en størrelse? Jo, regeringen består af [ 3 ] ministre, som hver især har ansvaret for et område som fx [ 4 ] eller flygtninge eller uddannelse. [ 5 ] nu er ministeren jo ikke nogen enmandshær, der klarer [ 6 ] [ 7 ] alene. Det smarte er, at man har et ministerium [ 8 ] sig. Og sådan et ministerium er fyldt med [ 9 ] specialister. Så i Udenrigsministeriet arbejder [ 10 ] en masse mennesker, der ved noget [ 11 ] internationale forhold. Transportministeriet har mange eksperter i [ 12 ] transport, og hvordan man [ 13 ] motorveje og sådan noget. Og undervisningsministeriet… har du [ 14 ] det? I ministerierne [ 15 ] de og analyserer og [ 16 ] de idéer, ministeren kommer med. [ 17 ] vil det betyde, hvis vi bygger en vej [ 18 ] ? Hvad vil det koste med [ 19 ] lærere i skolen? Og det er jo en [ 20 ] hjælp, når man gerne vil have sine idéer for samfundet [ 21 ] [ 22 ] i livet. Derfor er det også regeringen, der kommer med [ 23 ] de fleste lovforslag. Det er også ministerierne, der [ 24 ] for, at de love og regler, som politikerne [ 25 ] derinde, de også bliver overholdt herude. Men i [ 26 ] ende der er det ministerens [ 27 ] . Så som regering der har man meget [ 28 ] , men man har også et stort ansvar.
- ”Vi skal op på de politiske barrikader.”
Den, der sidder med [ 29 ] magt og [ 30 ] ansvar, er statsministeren. Det er statsministeren, der bestemmer, [ 31 ] [ 32 ] skal være minister for hvad, og derfor stå endeligt på mål for, hvad [ 33 ] regeringen laver.

Okay. Men hvordan er det lige en [ 34 ] bliver dannet?
[ 35 ] os sige, at vi [ 36 ] har haft valg, og her i salen der sidder 179 [ 37 ] . Det kræver lige over [ 38 ] , altså 90 eller flere, at få et flertal. Hvis der ikke er et [ 39 ] i det nye Folketing, der er [ 40 ] den regering, vi også havde før valget, så [ 41 ] den. Men hvis regeringen har [ 42 ] valget og nu har et flertal imod sig, så skal Folketinget [ 43 ] en ny statsminister og en ny regering.
- ”Tak fordi I kom.”

[ 44 ] af partierne i Folketinget peger på den, de synes skal være statsminister for den [ 45 ] regering. Når et flertal i Folketinget er blevet [ 46 ] [ 47 ] , hvem de støtter som statsminister, kan han eller hun sætte [ 48 ] ministerhold, og vi har en ny regering.
I [ 49 ] står der godt nok, at det er kongen eller [ 50 ] , der skal udpege regeringen, men i [ 51 ] der er det altså et flertal i Folketinget, der bestemmer, hvem der skal [ 52 ] i spidsen for landet.

I Danmark der har vi [ 53 ] [ 54 ] [ 55 ] mindretalsregeringer. Det vil sige, at de partier, som er med i regeringen, ikke [ 56 ] har [ 57 ] folketingsmedlemmer [ 58 ] sig, eller mandater som man også kalder dem. De skal ud at finde nogle partier, der [ 59 ] dem. De partier kalder man for [ 60 ] .
For at få [ 61 ] en regering har man jo brug for støtte [ 62 ] over [ 63 ] mandater. Men de behøver ikke [ 64 ] -[ 65 ] indgå i regeringen. Hvis vi nu siger, at de her klodser er de [ 66 ] partier i Folketinget. Ingen af dem har [ 67 ] mandater til at danne regering alene. Så et af de partier, der gerne vil have regeringsmagten, laver en [ 68 ] med nogle af de andre partier, som siger: ”Okay, vi støtter [ 69 ] regering, men kun hvis vi også får noget af vores politik [ 70 ] .” På den måde kan man nå [ 71 ] og [ 72 ] en ny regering. En [ 73 ] skal hele tiden kunne [ 74 ] aftaler med partier uden for regeringen. Ellers kan den ikke [ 75 ] flertal for sine lovforslag. Nogle regeringer har et [ 76 ] støtteparti, men andre arbejder med [ 77 ] flertal fra sag til sag. Men selv hvis regeringen har nogle [ 78 ] støttepartier, så betyder det ikke, at de [ 79 ] bare gør, som regeringen siger. Det er et [ 80 ] , der udvikler sig, og der er hele tiden [ 81 ] om, hvad støttepartierne skal have for ikke at gå [ 82 ] regeringen. Derfor kan de få [ 83 ] meget indflydelse. Modstandere af regeringen dem kalder [ 84 ] oppositionen. Det er de partier, der er helt [ 85 ] i den politik, regeringen fører. De gør deres [ 86 ] for at udfordre og få deres egne mærkesager [ 87 ] , indtil der er valg igen. Nogle af dem er så uenige med regeringen, at de [ 88 ] al deres krudt på at kritisere den og prøve at vippe den af pinden. [ 89 ] af dem kan måske godt finde nogle [ 90 ] , hvor de kan [ 91 ] aftaler med regeringen, så de [ 92 ] får noget indflydelse. Men der er [ 93 ] , der har så meget indflydelse som regeringen [ 94 ] . For som regering har man de [ 95 ] muligheder for at få sin politik igennem, og man får [ 96 ] at bestemme, hvilken retning Danmark skal [ 97 ] sig i. Derfor er der vild kamp om regeringsmagten hver gang, der er [ 98 ] .