Regeringen

Danmark bliver styret af en regering. Men hvad er en regering for en størrelse? Jo, regeringen består af nogle minister, som ansvarer for et område som sundhed, flygtninge eller uddannelse. Nu er ministeren jo ikke enmandshær, der klarer det hele alene.

Det smarte er, at man har et ministerium under sig, fyldt med forskellige specialister. På behov for den danske population... I Udenrigsministeriet arbejder der en masse mennesker, der ved noget om internationale forhold. Transportministeriet har mange eksperter i offentlig transport og hvordan man bygger motorveje og sådan noget.

Og undervisningsministeriet. Har du gættet det? I ministerierne sidder de og analyserer og bearbejder de idéer, ministeren kommer med. Hvad vil det betyde, hvis vi bygger en vej her? Hvad vil det koste med flere lærere i skolen? Og det er jo en kæmpe hjælp, når man gerne vil have sine idéer fra samfundet ført ud i livet.

Derfor er det også regeringen, der kommer med langt de fleste lovforslag. Det er også ministerierne, der sørger for, at de lov og regler, som politikerne vedtager derinde, de også bliver overholdt herude. Men i sidste ende er det ministerens ansvar.

Så som regering er man meget magt, men man har også et stort ansvar. Vi skal op på de politiske barrikader. Og den, der sidder med allermest magt og allermest ansvar, er statsministeren.

Det er statsministeren, der bestemmer, hvem der skal være minister for hvad. Og derfor står endeligt på mål for, hvad hele regeringen laver. Okay, men hvordan er det lige, en regering bliver dannet? Lad os sige, at vi lige har haft valg, og her i salen sidder der 179 politikere.

Det kræver lige over halvdelen, altså 90 eller flere, at få et flertal. Hvis der ikke er et flertal i det nye folketing, der er imod den regering, vi også havde før valget, så fortsætter den. Men hvis regeringen har tabt valget, og nu har et flertal imod sig, så skal folketinget finde en ny statsminister og en ny regering.

Hvert af partierne i folketinget peger på den, de synes skal være statsminister for den fremtidige regering. Når et flertal i folketinget er blevet enige om, hvem de støtter som statsminister, kan han eller hun sætte sit ministerhold. Og vi har en ny regering.

I grundloven står der godt nok, at det er kongen eller dronningen, der skal udpege regeringen. Men i praksis er det altså et flertal i folketinget, der bestemmer, hvem der skal stå i spidsen for landet. I Danmark er vi for det meste mindretalsregeringer.

Det vil sige, at de partier, som er med i regeringen, ikke alene har 90 folketingsmedlemmer bag sig. Eller mandater, som man også kalder dem. De skal ud og finde nogle partier, der støtter dem.

De partier kalder man for støttepartier. For at få dannet en regering, har man jo brug for støtte fra over 90 mandater. Men det behøver ikke alle sammen indgå i regeringen.

Hvis vi nu siger, at de her klodser er de forskellige partier i folketinget, ingen af dem har nok mandater til at danne regering alene. Så et af de partier, der gerne vil have regeringsmagten, laver en aftale med nogle af de andre partier, som siger Okay, vi støtter jeres regering, men kun hvis vi også får noget af vores politik gennemført. På den måde kan man nå 90 og danne en ny regering.

En mindretalsregering skal hele tiden kunne indgå aftaler med partier uden for regeringen. Ellers kan den ikke skabe flertal for sin lovforslag. Nogle regeringer har et fast støtteparti, men andre arbejder med skiftende flertal fra sag til sag.

Men selv hvis regeringen har nogle faste støttepartier, så betyder det ikke, at de altid bare gør, som regeringen siger. Det er et samarbejde, der udvikler sig, og der er hele tiden forhandlinger om, hvad støttepartierne skal have, for ikke at gå imod regeringen. Derfor kan de få ret meget indflydelse.

Modstandere af regeringen kalder man oppositionen. Det er de partier, der er helt uenige i den politik, regeringen fører. De gør deres bedste for at udfordre og få deres egne mærkesager igennem, indtil der er valgt igen.

Nogle af dem er så uenige med regeringen, at de bruger al deres grund på at kritisere den og prøve at vippe den af pinden. Andre af dem kan måske godt finde nogle områder, hvor de kan indgå aftaler med regeringen, så de alligevel får noget indflydelse. Men der er ingen, der har så meget indflydelse som regeringen selv.

For som regering har man de allerbedste muligheder for at få sin politik igennem, og man får lov at bestemme, hvilken retning Danmark skal bevæge sig i. Derfor er der vildt kampe om regeringsmagten hver gang, der er valgt.