Valg på Færøerne marts 2026

Her er nogle af største emner, der har fyldt i den færøske valgkamp.

Skal pensionsalderen hæves?
Et af de største emner i debatten er langtidsholdbarheden i den færøske økonomi. Mange færinger er bekymrede for fremtiden, hvor flere ældre og færre på arbejdsmarkedet kommer til at udfordre økonomien.
Og så vil den kommende Suðuroy-tunnel ramme økonomien hårdt, hvis den bliver en realitet. Det kan du læse om længere nede i artiklen.
En af de løsninger, der bliver diskuteret er, en hævelse af pensionsalderen, fortæller Hans Andrias Sølvará, der er professor i historie ved Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet):
- Vi har som andre lande et problem med, at vi bliver flere ældre, og derfor har man diskuteret pensionsalderen, og hvorvidt den skal forhøjes. Så det er et stort emne, siger han.
Det er eksempelvis blevet diskuteret at hæve pensionsalderen fra 67 år til 69 år.

Unge flytter væk fra Færøerne

20-årig Bjørg Brynhildardóttir, der for første gang stiller op til lagtingsvalget for selvstændighedspartiet Tjóðveldi. Hun vil kæmpe for, at få unge til at vende tilbage til Færøerne. (© DR)

Når færinger når midten af 20’erne, vælger omkring 40 procent at bo i udlandet, heriblandt i Danmark. Og cirka hver femte vender aldrig tilbage til Færøerne igen, viser tal fra statistikmyndigheden Hagstova.
Og det er en udvikling, der bliver betragtet som et stort samfundsproblem, der går udover både økonomien, arbejdskraften og ungdomslivet.
Især mange unge kandidater et gået til valg med et fokus på at få flere unge til at blive eller komme tilbage til Færøerne.
Men høje boligpriser er en forhindring, forklarer Hans Andrias Sølvará:
- Boligpriserne for eksempel i Tórshavn, men også andre steder, er utroligt høje. De unge mennesker kan slet ikke komme ind på boligmarkedet. Så det er også et stort tema, siger han.

Flere partier vil kæmpe for selvstændighed

Fem ud af seks færøske partier vil kæmpe for selvstændighed. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Færøernes rolle i rigsfællesskabet har også været et af de helt store temaer under valgkampen. Fem ud af seks partier vil kæmpe for selvstændighed. Blandt andet for at kunne føre sin egen udenrigspolitik og blive selvstændigt medlem af en række internationale organisationer og fiskeriorganisationer.
- Alle partier undtagen Sambandsflokkurin har lavet en aftale om at etablere Færøerne på en eller anden måde som en union med Danmark, men hvor man er selvstændig på det udenrigspolitiske område, siger han og fortsætter:
- Og det bliver selvfølgelig meget vigtigt at finde ud af, hvilke konsekvenser det vil få.
Anna Falkenberg, som siden 2022 har siddet i Folketinget for Sambandsflokkurin - det eneste parti, der er imod forslaget - siger til Kristelig Dagblad, at idéen er tonedøv:
- Jeg synes, det er historieløst, tonedøvt og at spille hasard med sikkerheden på Færøerne.

23 kilometer lang tunnel skaber debat

Det stort anlagte projekt om en tunnel på 23 kilometer til landets sydligste ø, Suðuroy, har skabt debat. Til sammenligning er Storebæltsforbindelsen cirka 17 kilometer. (Foto: © Kort: Google - Grafik: Morten Fogde Christensen/DR Nyheder)

Tunnelen bliver kaldt det største anlægsprojekt i Færøernes historie, og skal koble den sydligste ø, Suðuroy, sammen med resten af landet.
Hvis tunnelen bliver en realitet, vil næsten alle cirka 55.000 færinger være bundet sammen af faste forbindelser.
Problemet er prisen.
Foreløbige vurderinger viser, at tunnelen til øens knap 5.000 indbyggere kommer til at koste omkring fem milliarder kroner eller hvad der svarer til 20 procent af landets BNP.
Og ja, det lyder af mange penge, men for den nuværende lagmand Aksel V. Johannesen fra partiet Javnaðarflokkurin er det stort anlagte projekt hjerteblod.
- Det svarer til, at I ikke ville bygge Storebæltsbroen. Så når man tænker langsigtet, er det økonomisk ikke så dumt, sagde han til Jyllands-Posten sidste år.
Ifølge Hans Andrias Sølvará har tunnelen skabt debat især i månederne op til valget.
- Tunnelen betyder selvfølgelig meget for den økonomiske holdbarhed. Hvis den kommer til at koste 5-6 milliarder kroner og dermed 20 procent af vores budget, så bliver det en meget stor investering.
Tunnelen skal stemmes igennem i Lagtinget, før den bliver til virkelighed.

Lagtinget
Lagtinget er Færøernes parlament og har eksisteret i over 1000 år. Regeringen kaldes landsstyret.
Regeringen ledes af en lagmand og en række landsstyremedlemmer, som svarer til ministre.
De 33 medlemmer af Lagtinget vælges for en fire-årig periode.
Da Færøerne fik hjemmestyre i 1948, fik Lagtinget lovgivende magt vedrørende færørske særanliggender.
Med indførelsen af overtagelsesloven i 2005 blev Færøernes muligheder for at overtage yderligere sagsområder udvidet væsentligt. Det gælder dog ikke blandt andet udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik.
I øjeblikket er syv partier repræsenteret i Lagtinget. Et kendetegn for færøsk politik er, at den går efter to akser: en nationalistisk i spørgsmålet om forholdene mellem Færøerne og Danmark og en ideologisk fra venstre til højre.

Kilder: Lagtinget - logting.fo, Statsministeriet og Ritzau

27. marts 2026
Konservative Fólkaflokkurin vinder valget på Færøerne
Fólkaflokkurin bliver det største parti ved lagtingsvalget på Færøerne med ni mandater. Dermed kan 29-årige Beinir Johannesen meget vel blive færingernes yngste lagmand nogensinde.

Folkaflokkurins partileder, Beinir Johannesen, ses her på valgaftenen tilbage i 2022. (Foto: © Jan Macdonald Zuschlag-Arnskov, DR)
Stemmerne på Færøerne er talt op, og valgets vinder er det konservative parti Fólkaflokkurin (Folkepartiet, red.).
Partiet får ni mandater ud af 33 mulige. Det er tre mere end ved valget til det færøske parlament for fire år siden, hvor partiet fik seks mandater.
I spidsen står den blot 29-årige Beinir Johannesen, der har været formand siden 2022. Begejstringen er da også til at tage og føle på.
- Jeg har det helt fantastisk. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, men danskerne siger jo ofte ”sindssygt”, og jeg tror, at det er det ord, der beskriver det bedst lige nu. Det er vores bedste valg i over 70 år, så det er fuldstændig fantastisk, siger han til DR.
Samtidig lægger han ikke skjul på, at resultatet overgår hans egne forventninger.
- Jeg havde aldrig turdet håbe på ni mandater. Jeg var nødt til at se det, før jeg troede på det, siger han og tilføjer:
- Nu skal vi jo til at bruge dem til noget fornuftigt og ende i regering.
Det stærke valgresultat rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt Beinir Johannesen nu går efter posten som lagmand.
- Det kommer forhandlingerne til at vise, men det vil da være meget naturligt. Nu må jeg først tage en snak med de andre partier og se, hvad der er muligt, siger han og tilføjer, at han håber på en afklaring inden for to-tre uger.